Samarbejdspartnere

Få overblik over vores faste samarbejdspartnere

Vi er alle gode specialister på hvert vores område, derfor har vi her samlet en række af vores gode samarbejdspartner. Ens for dem alle er at de udfører et flot og kvalitetsbevidst stykke arbejde.
9

Blomsterarrangementer

Smukke blomsterdekorationer, der tilføjer farve og elegance til dit telt. Blomster skaber en fantastisk stemning.

9

Lysdekorationer

Fra lyskæder og lanterner til stearinlys og LED-lys, vi skaber den rette belysning, der skaber en hyggelig og magisk stemning.

9

Bordopstillinger

Vi tilbyder elegant bordopstilling med flotte duge, servietter, glas og bestik, der passer til dit tema. Se vores udvalg af service.

Dekoration

Eventstyling

Alt til din fest: Med Eventstyling kan du skabe en uforglemmelig atmosfære til dit næste event. Vi giver dig et stort udvalg i festudstyr med alt fra udlejning af lysestager og bordopdækning til skilte, belysning og udlejning af blomstervægge. Erfaring og Ekspertise: Mangeårig erfaring i eventbranchen taler for sig selv. Vi skaber den perfekte setting i dyb forståelse for, hvad dit behov er. Intet overlades til tilfældighederne og enhver detalje skal være præcis, som du ønsker det.

Blomster

Art Of Flowers

Art of Flowers, som er en enkeltmands freelance blomstervirksomhed startet på Østfyn i 2005, er min store drøm blevet til virkelighed. Drømmen startede da jeg i 2000-2004 var i lære og arbejdede hos blomsterdesigneren Erik Bering i hans Flag-ship store i København.

Det var nogle lærerige år, hvor jeg fandt min personlige stil, fik enormt meget viden med i bagagen og mærkede iveren efter at lære mere og prøve noget nyt – og mit eget.

Det blev til Art of Flowers og mange år, buketter, bryllupper, fester, begravelser og et Tour de France senere, elsker jeg stadig at gå på arbejde og at finde frem til de helt rigtige løsninger i samarbejde med den enkelte kunde.

Catering

Kirk Hedegaard

Kirk Hedegaard er specialister i skræddersyede catering- og eventløsninger, hvor kvalitet og service er i centrum. De tilbyder totalarrangementer, der sikrer en helstøbt oplevelse – fra mad og vine i særklasse til fortryllende borddækning og professionel servering.

Med fokus på detaljer og gæstens ønsker skaber de unikke og mindeværdige begivenheder til både private og erhverv. Uanset om det er en intim fest eller et stort virksomhedsevent, sørger de for alt fra menu og servering til koordinering af alle praktiske detaljer, så gæsterne kan nyde en fuldendt oplevelse.

 

Fotograf

Hoppes Photo

Jeg er portrætfotograf og min passion er at arbejde med energien i billedet.

Gennem mit andet hverv som psykoterapeut har jeg en god fornemmelse for hvor jeg skal finde det unikke i enhver og ikke mindst hvordan jeg får det fremhævet på billedet. Samtidig er jeg fascineret af det ”skæve” foto, det der rør mig og sætter gang i tankerne.

Jeg har en emotionel og kreativ tilgang til fotografiet. Det er vigtigt for mig at jeg kan mærke billedet og den energi fotografen har lagt i sit værk.

Billeder en kunstart og du vil opleve en fotograf, der ELSKER billeder og lægger hjerte og sjæl i jobbet.

 

Tryksager, skilte mm.

Sternlund

Sternlund er en lille, familieejet virksomhed som er beliggende i Børkop med egen tegnestue og produktion.

Vores mission er at forene traditionelt håndværk med moderne teknologi, hvilket gør os i stand til at skabe unikke produkter, der ikke blot er smukke, men også personlige og holdbare. Vi lægger vægt på kvalitet og æstetik i alt, vi laver – fra dekorative elementer til hjemmet og personligt pynt til festen til mindeværdige gaver til særlige anledninger.

Vi er dybt engagerede i boligindretning og højtider, og elsker at udvikle tidløse designs, der kan være en del af dit hjem i mange år frem. Hvert produkt bliver skabt med omtanke og passion, så du får et stykke kunst, der kan bringe glæde i hverdagen eller til livets store øjeblikke ♡

Fra vores lille fabrik, designer og producerer vi med hjertet – altid med kærlighed til både håndværket og detaljerne ♡

 

Hoteller mm.

Hotel Christiansminde

Hotel Christiansminde er skabt for alle, der trænger til et godt sted at være, et godt sted at lære, et godt sted at feste eller et godt sted at spise. Uanset om du kommer én, to eller mange, vil du føle dig hjemme og genkende alt dét, du elsker, også selvom du aldrig har været her før.

Hos os får du følelsen af frihed midt i naturen ved skov og vand, og kun et stenkast fra den hyggelige by. Hver dag mærker vi alle den gode energi på stedet, og vi glæder os til, at du som gæst smittes af overskuddet. På vores hotel i Svendborg er det let at have det fantastisk.

 

Er du klar til at gøre din fest til noget helt særligt?

Kontakt os i dag for at høre mere om vores store udvalg af samarbejdspartnere og få hjælp til at skabe den perfekte atmosfære i dit telt.
Vi glæder os til at arbejde sammen med dig og gøre din fest uforglemmelig.